Passion for detailhandel har sin pris

Der er bestemt ikke noget sædvanligt og forventeligt ved første besøg i butikken. Fra start har MATHstore skilt sig ud med butiksudstillinger, hvor den ene overgår den anden. MATHstore vil nemlig være mere end bare en herretøjsforretning – det skal være en oplevelse for hele familien.

Mads Thorhauge er 29 år, sindssygt dygtig til minigolf (efter eget udsagn) og nærer en stor svaghed for sko med en samling på over 100 par. Sidst, men ikke mindst, er han også indehaver af herretøjsforretningen MATHstore i Støvring bymidte, der har service og oplevelse i det absolutte højsæde.

Vi har sat os ned med Mads for at høre mere om dét at drive butik i sin hjemby, skabelsen af en oplevelse for hele familien, og hvordan han nægtede at lade sig kue af corona. Mads Thorhauge var egentlig trådt ud af herretøjsbranchen. Det lokale ønske om en selvstændig herretøjsforretning i Støvring var imidlertid stort, og efter gentagne opfordringer gik Mads i gang med at udleve en drøm.

Planlægningen begyndte i 2014, hvor den største udfordring var at finde en bank, der ville være med til at finansiere hans projekt. Da Mads endelig fik finansieringen på plads efter to års søgen, blev en lejekontrakt på det nye bytorv underskrevet. Endelig stod MATHstore klar til åbning den 11. november 2016, da Mads var bare 23 år. Det lokale kendskab var og er en vigtig faktor. Mads er født og opvokset i Støvring og kan slet ikke forestille sig at have sin base andre steder faktor. Mads er født og opvokset i Støvring og kan slet ikke forestille sig at have sin base andre steder.

- Mine forældre har drevet virksomhed lokalt i snart 25 år, og jeg er selv udlært i byen her og kom videre ud på den lokale Shell. Derude hev en del mennesker fat i mig med et ønske om en herretøjsbutik med smartere tøj. Det har jeg altid brændt for, og så kan jeg også godt lide være at være med til at gøre en forskel. Det kan man herude i de mindre byer. Fordelene ved at drive forretning i sin hjemegn er, at netværket og de gode kunderelationer er på plads.

Desk i butik

Som hjemby har Støvring en helt særlig plads i Mads’ hjerte, og det er vigtigt for ham, at der holdes gang i erhvervslivet.

- Hver gang vi sidder på indkøb, har jeg nærmest allerede solgt halvdelen til dem, som jeg i forvejen kender i mit netværk. Derudover handler det også for mig om at skabe en interesse i detailhandel i mindre byer. Det er sindssygt vigtigt i forhold til byens udvikling. Under corona havde Støvring kun én butik åben i Jernbanegade. Det har virkelig været en øjenåbner for mange indbyggere i byen. Det er også dét, der driver mig til at ville skabe en oplevelse. Jeg synes, at det er rart at give folk en oplevelse udover det sædvanlige og forventelige.

BLANDT T-SHIRTS, JEANS OG EN GIRAF

Der er bestemt ikke noget sædvanligt og forventeligt ved første besøg i butikken. Fra start har MATHstore skilt sig ud med butiksudstillinger, hvor den ene overgår den anden. MATHstore vil nemlig være mere end bare en herretøjsforretning – det skal være en oplevelse for hele familien. Gennem tiden har kunderne stået ansigt til ansigt med en isbjørn, pingviner, en indendørs swimmingpool, små tigerunger og en 3,6 meter høj giraf. Der er ingen tvivl om, at udsmykningen er med til at skabe omtale og drage folk til butikken fra nær og fjern.

- Mit mest stillede spørgsmål går på, om jeg kan tjene penge på det her. Det kan jeg ikke svare på, for jeg kan ikke måle, hvad det giver mig i kroner og ører at leje en giraf eller en isbjørn. Men folk husker det og bliver tilpasse i det, og netop dét er det allervigtigste for mig. Folk skal være sig selv, og besøget i butikken skal være afslappet.

Butikkens tema udskiftes med jævne mellemrum, så der er altid en god undskyldning for at vende tilbage. Temaerne er velovervejede, og på det seneste har Mads især været inspireret af danskernes udlandslængsel:

- Vi er altid et år i forvejen på valg af tema. Det er noget, som jeg og min dekoratør bruger meget tid på. Når vi afslutter et tema, har vi allerede fundet næste års tema. De sidste par temaer har gået meget på, at vi ikke har kunnet komme ud og rejse. Så når vi ikke kan komme til Afrika, kan vi tage i MATHstore og se løver og giraffer.

Det er imidlertid ikke udsmykningen alene, der lokker kunderne til. MATHstore vægter også service højt, og der er tænkt på den travle familie, der skal presse tøjkøb ind en sen eftermiddag.

- Mor og far har travlt, og ungerne er måske lidt trætte og udkørte. Så kan de komme ind og se på en giraf eller hvad vores udstilling nu byder på, og de kan få en slikpose (hvis de må) eller en flaske kold vand. Man skal føle, at det er rart at være her for hele familien. Det er ikke en turistattraktion, men det bliver det alligevel for mange i sidste ende.

SELVOPOFRELSE UNDER CORONA

MATHstores succes er imidlertid ikke kommet til Mads i søvne. Som resten af detailbranchen, blev MATHstore i høj grad udfordret under coronanedlukningen. Butikken måtte lukke på grund af restriktionerne, men der skulle stadig udbetales løn og driftsomkostninger for at holde webshoppen kørende.

Mads var derfor nødsaget til at flytte hjem til sine forældre og leve med hjælp fra banklån, da han ikke kunne få hjælpepakker. Det gjorde at de ansatte i det mindste var sikret en løn – alt sammen for at undgå at dreje nøglen og miste sit uundværlige personale.

Desk i butik

Monsido statistik