Virtuel løbesucces baner vejen for flere væksteventyr

Mark Laursen vandt Vækst- og Udviklingsprisen 2023, der hvert år uddeles til en enkeltperson, virksomhed eller organisation, der har gjort en særlig indsats for erhvervslivet i Rebild Kommune. Sidenhen er det ikke gået stille for sig i Marks virksomhed, Sports Universe, hvor vokseværk og et væld af idéer har sat skub i væksten.

Det startede i en kælder under corona. Mark kiggede mod USA og øjnede muligheden for at importere konceptet om virtuelle motionsløb til Danmark. Virksomheden Sports Universe opstod, og de virtuelle motionsløb blev straks et hit.

- Virtuelle motionsløb er kæmpestort i USA og har været det i rigtig mange år. Da corona ramte landet, tog danskerne konceptet til, hvor vi blandt andet havde 2500 deltagere til Alene-Danmark-løbet. I starten troede jeg faktisk, at det bare var alle de typer motionister, som jeg kendte i forvejen, men jeg tog fejl. Det var også ældre, børnefamilier, overvægtige og handicappede. Derudover har vi også haft en masse afsted i hele Europa, selvom vi ikke har markedsført derude. Det er bare stukket af ved hjælp af Facebook, hvor folk har tagget hinanden.

Og hvad er det så helt præcist et virtuelt motionsløb er, og hvilken rolle spiller Sports Universe i afviklingen af disse? Herom fortæller Mark:

- Konceptet går ud på, at du tilmelder dig den ønskede distance og disciplin (gang, løb eller cykling) inde på Sportstiming. Her kan du også uploade dit resultat og se, hvem der kom i top tre. Vi sender hele den her pakke ud med startnummer, diplom, medalje og lidt ekstra, der passer til løbets tema – for eksempel kage eller champagne. Vi holder ikke øje med, om folk faktisk gennemfører. Vores mål er bare, at de kommer afsted og rører sig. Derudover har vi også samlet en masse penge ind til velgørenhed. Jeg tror, at vi har sendt cirka 800.000 kr. afsted samlet set. Det virtuelle kan altså noget.

Mark Laursen

I takt med, at populariteten voksede, blev pladsen i kælderen for trang. Mark måtte derfor udse sig nye omgivelser for sin virksomhed, men heller ikke disse kunne rumme Sports Universe længe.

- Jeg havde ikke mere plads derhjemme. Der stod rigtig mange fragtposer, der skulle sendes ud af døren, og min kone har også virksomhed der- hjemme og brokkede sig en smule. Så jeg tog en snak med Brith Lund Jørgensen fra Business Park Nord og fik et lokale dernede. Det gav rigtig god mening at være der indtil jeg kom til at købe en virksomhed, der hedder Atnu.

- Det betød nemlig flere paller end der var plads. I marts måtte jeg derfor sige farvel til Business Park Nord, selvom det er et fantastisk sted med en fed iværksætterånd. Jeg flyttede i stedet over i mine nuværende omgivelser på Neptunvej i Støvring, hvor jeg har højt til loftet med masser af plads til at vækste og gøre store tanker. Købet af Atnu betyder, at Mark jonglerer med mange bolde på én gang. Sports Universe råder nemlig nu over to forskellige grene, der også kræver hver sin webshop.

- Jeg har en webshop under Sports Universe og en webshop under Atnu. På Sports Universe sælger vi medaljer og de såkaldte swags – det vil sige tøj og merchandise, da man helst ikke skal gå ned på udstyr, når man dyrker motion. På Atnu sælger vi alle mulige forskellige ener-giprodukter, blandt andet energibarer, -pulvere og -gels. Derudover har vi elektrolytter på web-shoppen, hvor vi faktisk også sælger til erh-vervsmarkedet. For eksempel sælger vi til dem, der bygger Femern-tunnelen, hvilket udgør 1500 medarbejdere hen over de næste otte år. Derudover er vi med produktet Atnu Boost de første nogensinde til at udvikle en energidrik i tabletform frem for den typiske dåseform.

Med flere år fastlåst bag et skrivebord, er Mark nu ivrig efter at komme ud og eksekvere alle sine idéer. Derfor skal der også gives en skalle med virksomheden i fremtiden.

- Virksomheden skal vækste meget. Jeg er stadig aktiv på delen med virtuel motion, hvor der skal tænkes nye, sjove elementer ind. På Atnu-delen vil der også ske en hel masse ting. I næste kvartal kommer der masser af nye produkter ind, da det er nødvendigt hele tiden at forny os selv på denne måde. Vi står derfor et fyldt lager i 2023, og satser hele butikken på at lave en masse fede produkter til Danmark og Europa. 

atnu produkter

Selvom virksomheden er i rivende udvikling, og ambitionerne ikke mangler, skal Vækst- og Udviklingsprisens betydning ikke undervurderes. Den har nemlig indirekte været en stærk drivkraft for Mark.

- Personligt har prisen betydet sindssygt meget! Det er jo et kæmpe skulderklap, og jeg blev fuldstændigt blæst væk, da jeg modtog dem. Det havde jeg slet ikke set komme. Virksomhedsmæs-sigt tror jeg ikke, at den har haft den helt store betydning – og dog. Hvis jeg personligt føler, at jeg har fået et kæmpe skulderklap, giver det mig en masse energi, som ryger direkte tilbage i virk-somheden. Det motiverer mig helt vildt. Det har været fantastisk at få Vækst- og Udviklingsprisen.

Det bliver spændende at se, hvad Marks pop-corn-hjerne finder på af nye tiltag til at inspirere os alle til at komme ud og bevæge os. 

Monsido statistik